For at få de sidst nye opdateringer holder du ctrl nede og trykker på F5 - Eller sletter alle cookies for siden

Kære alle sammen.
Det er beklageligt at måtte meddele at vores kære mor og kone er afgået ved døden i morges.
Vi er alle utrolig ked af det, men vi er samlet og hjælper hinanden i den hårde tid vi går i møde.
Marjun var en varm, omsorgsfuld og humorfyldt kvinde, hun var en fantastisk kone og mor og ikke mindst mormor, farmor og bedstemor.
Hun vil virkelig blive savnet, at hun skulle forlade os så tidligt er slet ikke til at forstå.
Du vil for evig og altid forblive i Vores hjerter.

Varmeste hilsner
Kaj Nielsen, Hans Henrik Nielsen, Michael Ryan Nielsen, Angelica Skov Nielsen

Kaj's tale (fortalt af Præsten)

Marjun og jeg snakkede sammen over Walkie talkie, mellem Stuer – Vinderup ½ år før vi mødtes 1. gang.

En fra Walkie klubben inviterede mig med ud for at møde Marjun, da han kendte hendes forældre. Jeg kom forklædt som ”Fætter 44”, og vi mødes 1 juledag 1974. Jeg stod på trappen og sagde farvel da jeg skulle til at tage hjem, da spurgte Marjun ”Glemte du ikke noget?” nåh jo svarede jeg og hun fik sit første kys, og vi var dermed kærester.

D. 24.12.76 erklærede vi vores forlovelse, derved kom ringen på.

Vi giftede os i Struer kirke 6. september 1980

Vi byggede sammen 2 huse i Struer, det ene på Stentofterne og det andet i bunden af Ringgade.

Vi har bygget en familie 3 børn alle døbt i Struer kirke og gennem årene har vi fået 6 børnebørn.

Vi byggede et firma op sammen med nogle venner, ved siden af vores normale arbejde, og nåede at eksportere kvalitets højttalere til 22 lande.

2003 ramte sygdommen for alvor, Kaj blev ramt af Stress – depression og var alvorlig syg, Marjun var på det tidspunkt i gang med en uddannelse i Skive som voksenlærer i edb.
På trods af en syg mand og 3 børn, der gennemførte Marjun uddannelsen.

Der kom mange følgesygdomme, der var dødsfald i familie, kaj blev fyret, firmaet gik konkurs, og Kaj var selvmords truet.

Marjun gik ned med stress, men vi var der for hinanden og klarede os gennem alt.

Vi blev enige med hinanden om, nu da der havde været bud efter os, og vi havde fået førtidspensionen, at vi ville rundt at se hele Danmark, med kirken som pejlemærke. Vores fælles helt store hobby var fotografering, og det var næsten alt fra børn – børnebørn til landets kirker. Vi nåede NÆSTEN alle Danske folkekirker, manglede 25 i Storkøbenhavn og 5 Danske øer. Men vi hade fotograferet flere kirker præcis 2401 stk, og MANGE af dem flere gange, med et genbesøg hos dem som var lukket da vi var forbi første gang.

Vi havde lagt planer for det næste halve år, med 3 koncerter – kirker koncert + koncert vi skulle have været til koncert allerede i går, noget Marjun Virkelig havde glædet sig til.